Stålkommentar: Omstrukturering af den europæiske industri begynder
Outokumpus opkøb af Inoxum har været den altoverskyggende begivenhed i stålindustrien i den seneste tid.
Efterspørgslen fra slutbrugere forblev stabil i januar. Særligt efterspørgslen fra procesindustrien – den største forbruger af rustfrit stål i Europa – forblev robust. Efterspørgslen fra grossister er forbedret siden begyndelsen af året specielt for at kunne genopfylde den tomme forsyningskæde inden for plader.
Samtaleemnet over alle i den rustfri branche har været Outokumpus opkøb af Inoxum.
Mega-Fusion: Outokumpu planlægger at overtage Inoxum ”til den operationelle ledelse af Outokumpu” for 2,7 mia. euro. Dette inkluderer en kontant betaling af 1 mia. euro til ThyssenKrupp (TK) plus 29,9 % aktier (ved < 30 % skal resultaterne ikke konsolideres i TK’s indrapporteringer) hertil udstedelse af et gældsbrev fra Outokumpu til TK på 235 mio. euro.
Ud over det overtager Outokumpu alle økonomiske forpligtelser inkl. pensionsindbetalinger. De nuværende større aktionærer har tilsammen forpligtet sig til at tegne sig for 37 % af aktierne – de resterende 63 % er garanteret af J.P. Morgan og Nordea Bank.
Det er planlagt at lukke smelteværker i Tyskland (Krefeld ved udgangen af 2013 / Bochum ved udgangen af 2016) og reducere koldvalsning af tynde plader i Sverige. Dette vil øge kapacitetsudnyttelsen i Tornio og Terni betydeligt. Krefeld bliver (sammen med Terni og Tornio) Outokumpus center for koldvalsning og overfladebehandling med en kapacitet på 660 KTÅ (nu: 440 KTÅ). Outokumpu har til hensigt inden udgangen af i år at gennemføre aftalen, som nu ligger til godkendelse hos EU-Kommissionen.
Ud over synergier og besparelser er formålet bag handlen at skabe en stærk modpart til den kinesiske dominans på det globale rustfri marked. Tisco og Baosteel planlægger en udvidelse til en årlig produktion på mellem 4 og 5 millioner ton, og Inoxum vil være på samme niveau, når den nye fabrik i Alabama i 2013 er fuldt kørende. Kina eksporterede i 2011 næsten 2 millioner ton (ny rekord), heraf ca. 200.000 ton til Europa. Særligt i første halvår 2011 kom der store mængder fra Kina, hvilket faldt en smule i andet halvår. Den fortsat voksende prisforskel mellem Europa og Kina – p.t. ca. 200 euro - gør igen Europa til et mere attraktivt marked for materiale fra Kina.
PMI: Europa er fortsat i fare for at forblive stagnerende, men indkøbscheferne ser dog mere lyst på de kommende seks måneder.
Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk