23948sdkhjf

Nissens tvunget til yderligere outsourcing

Den østjyske køler-producent flytter yderligere 50 job til Slovakiet for at højne konkurrenceevnen.
Ifølge Horsens Folkeblad er det produktionen af aluminiums-dele til autokølere, der nu skal flyttes til Nissens fabrik i Slovakiet.

- Vi gør det her for at imødegå hård konkurrence fra Asien. Vi er nødt til at tænke globalt. Vi har én gang besluttet, at vi vil være selv-producerende, men det er simpelthen ikke muligt at producere på det her område til konkurrencedygtige priser i Danmark, siger koncernchef Alan Nissen til avisen.

Den østjyske kølerproducent har ad flere omgange flyttet produktion væk fra Horsens. I dag arbejder blot halvdelen af virksomhedens ca. 800 ansatte på den danske fabrik, mens de resterende hovedsageligt arbejder i netop Slovakiet, mens en mindre del er beskæftiget i koncernens afdeling i Kina, som blev åbnet i 2010.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079