23948sdkhjf

Glunz & Jensen tæt på kinesisk opkøb

Den danske leverandør af trykkeriudstyr har underskrevet hensigtserklæring med asiatisk producent af udstyr inden for offset pladeprocessorer.
Som nævnt i seneste årsregnskab arbejder Glunz & Jensen på at etablere produktion og serviceorganisation i Asien for herved at styrke salget i den asiatiske region.

Glunz & Jensen har derfor indgået en hensigtserklæring (Letter of Intent) om en betinget købsaftale om køb af 73 % af aktierne i en asiatisk producent af udstyr inden for virksomhedens brancheområde.

Aftalen er betinget af en juridisk og finansiel due diligence samt en række myndighedsgodkendelser, hvorfor overtagelsen først forventes at ske i august 2012.

Overtagelsen vil ingen indflydelse have på indeværende regnskabsår, men for regnskabsåret 2012/2013 forventes overtagelsen at tilføre en omsætning på ca. 38 mio.kr., og resultatpåvirkningen efter afskrivning på de købte aktiver forventes at være beskeden, dog positiv.

Med dette køb forventer Glunz & Jensen at opnå det strategiske mål med en global markedsandel på godt 50 % indenfor selskabets hovedforretningsområde.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.082