23948sdkhjf

Brugte maskiner for enhver smag

Mandag blev den tyske messe for brugte maskiner, Usetec, skudt i gang.
To danske virksomheder er at finde blandt de ca. 450 udstillere, der i år har meldt deres ankomst på Usetec. Det drejer sig om KN Machines og Sandfeld Machine Tools.

De er begge rykket til Tyskland for et par dage for at deltage i verdens vigtigste messe for brugte maskiner. Mere end 10.000 gæster fra 100 lande ventes nemlig at lægge vejen forbi Usetec-messen, og de repræsenterer en stor købelyst for øjeblikket.

Jens Nagel, der er direktør i den tyske eksportforening Bundesverband des Deutschen Exporthandels, melder om en stærk vækst i den tyske eksport af brugte maskiner.

- Mens den tyske eksport generelt ventes at stige med op til 7 % i 2012, forventer vi, at eksporten af brugte maskiner vil vokse med 10 %, siger han.

Det skyldes, at det enten ikke er muligt at få leveret nyt udstyr, eller at det ganske enkelt er for dyrt i kølvandet på finanskrisen. Brugte maskiner er derfor et godt alternativ for mange industrivirksomheder.

- Det gælder såvel i vækstlandene i Asien, Sydamerika og Afrika som i EU-landene og deres naboer ved Middelhavet og i Østeuropa, siger Jens Nagel.

Usetec finder sted i Köln og slutter onsdag den 7. marts.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078