23948sdkhjf

Større vindmølle-emner kræver mere fræse-kapacitet hos BSB Industry

Det var en større logistisk øvelse, da BSB Industry for nylig fik installeret et nyt Vision Wide HF-6247 fræsecenter.

Maskinen er leveret af Duroc Machine Tool og er den største af sin art i Danmark. Det krævede da også hele seks lastbiltræk at få den til Lunderskov, hvor BSB Industry har produktion.

Øger kapaciteten

Den 80 tons tunge maskine har et bearbejdningsområde på X6.200 mm og Y4.700 mm.

- De fræsere, vi har i dag, er fyldt op, og for at øge vores kapacitet har vi anskaffet den her nye fræser, som er større end de andre vi har, siger Kristian Sloth, salgsdirektør hos BSB Industry.

- Det er primært rettet mod fundamenter til vindmølletårne, hvor vi laver flanger. Flangerne og anchor cagene bliver bare større og større, og derfor vil vi selvfølgelig gerne have noget grej, der også bliver større, tilføjer han.

Den sydjyske underleverandør, der har produktion i Lunderskov og i polske Torun, er fortsat i vækstsporet under coronakrisen

- Vi har sindssygt travlt og vokser ganske betydeligt hvert år. Vi har blandt andet fået åbnet det amerikanske marked og har faktisk landet indtil flere større ordrer på flanger der, fortæller Kristian Sloth.

Taiwansk maskine

Netop derfor falder det nye Vision Wide-fræsecenter på et tørt sted.

Vision Wide er et taiwansk mærke, og under normale omstændigheder ville det være taiwanske teknikere, der stod for installationen i Danmark, men Duroc Machine Tool har selv klaret det.

BSB Industry forventer at maskinen er i drift i løbet af en måneds tid.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08