23948sdkhjf

Siloproducent gennemførte digital corona-omstilling på ét døgn

Da verden lukkede ned sidste forår, blev mange virksomheder kastet ud i en gevaldig omvæltning, hvor fysiske salgsmøder pludselig skulle skiftes ud med en digital indsats. En af disse var BM Silo i Holstebro. Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Men hos den vestjyske siloproducent havde man forberedt sig godt. Allerede i 2014 havde man forsøgt at sætte et online salgssystem i søen via Skype. Alle sælgere havde fået den nødvendige træning, og salgsmaterialer var blevet digitaliseret. Eneste problem var, at kunderne ikke var klar.

Det blev de tvunget til at være i foråret 2020, og hos BM Silo kunne man hente det gamle system frem fra gemmerne, og på kun ét døgn var man i gang med online salg verden over.

Bestyrelsesformand Dorte Zacho Martinsen fortæller, at enkelte kunder har været utrygge ved online-tilgangen, men alt i alt har det sikret BM Silo en fremgang på 10 procent i salget i 2020.

Og erfaringerne tager man nu med et skridt videre. Virksomheden er nemlig snart klar til at lancere den nye E-commerce-platform BM 24/7, som skal sætte endnu mere fut i digitaliseringen.

- Vi har knoklet med den længe, og lige nu tester vi den over for kunder. Platformen rummer alt, hvad der er essentielt for en effektiv online salgsproces. Alt er samlet i en altomfattende silo-konfigurator, alle tegninger, tilbud, ordrer, samtaler med kunderne, fragttilbud, ja alt kan dribles digitalt gennem denne helt unikke platform, siger Dorte Zacho Martinsen til Dagbladet Holstebro-Struer.

Originalartikel: https://dagbladet-holstebro-struer.dk/artikel/t%C3%A6t-p%C3%A5-to-cifret-v%C3%A6kst-under-corona-produktionsvirksomhed-fors%C3%B8gte-sig-med-onlinesalg-for-syv-%C3%A5r-siden-nu-er-kunderne-ogs%C3%A5-klar

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093