23948sdkhjf

Lockheed efterlyser danske virksomheder til modkøbsaftaler

Der skal tænkes kreativt, hvis de milliardstore modkøbsaftaler skal indfris i forbindelse med køb af nye helikoptere til det danske søværn.
Der kan blive tale om en kontrakt på helt op til 3 mia. kr., når det danske søværn skal have nye helikoptere. Og som reglerne er, skal vinderen af ordren foretage køb hos danske virksomheder for et tilsvarende beløb.

Men det er ikke så lige til, lyder meldingen fra Lockheed Martin, der med Seahawk-helikopteren er med i opløbet om den lukrative ordre.

- Der er tale om et modent program, hvor langt den overvejende del af underleverandører ligger fast og er en del af systemet. Der kan næppe blive det helt store i den forbindelse til danske virksomheder, siger chef for maritime helikoptere hos Lockheed Martin, Tom Kane, til Ingeniøren.

Han påpeger, at der i stedet kan blive tale om danske ordrer i andre dele af Lockheed-koncernen eller i forbindelse med fremtidige opdateringer af Seahawk-programmet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094