23948sdkhjf

BWSC sælger division for affalds-energi: Berører 100 medarbejdere

Burmeister & Wain Scandinavian Contractor (BWSC) har netop solgt sine aktiviteter inden for affaldsenergianlæg (ACT) til Scandinavian Energy Contractor (SEC).

Allerede i november 2020 meldte BWSC ud at selskabet fremover kun vil fokusere forretningen på drift, vedligehold og service af kraftværkerne. 

Det betød at virksomheden droppede aktiviteterne inden for turn-key-ordrer på kraftværker.

Nu har BWSC taget yderligere et skridt i retningen af ren service-virksomhed.

- Efter at have opbygget og udvidet vores affaldsenergi-forretning over de seneste år, er vi glade for at SEC kan se styrken og det fremtidige potentiale i segmentet. I kølvandet på Hooton-projektet har vi oparbejdet et godt forhold til SEC og vi er derfor glade for at selskabet har besluttet at føre ACT-delen videre, siger Nikolaj Holmer Nissen, CEO of BWSC i en pressemeddelelse.

Salget berører cirka 100 af BWSCs ansatte - 30 af disse følger med over i SEC-regi som en start. 

Før frasalget har ACT været en væsentlig del af BWSCs forretning. Virksomheden har installeret mere end 4000 MW affaldsenergi i 74 lande. 

Efter salget vil BWSC fokusere udelukkende på O&M og service, som består af en portefølje på 16 long-term O&M-kontrakter samt en bred serviceportefølje, der dækker alt lige fra reparationer, over opgraderinger af anlæg samt tekniske service aftaler. 

BWSC vil færdiggøre sine igangværende projekter, inklusiv Hooton ACT-projektet. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094