Vestas fyrer i Hammel
Vindmølleproducenten Vestas har netop varslet en fyringsrunde i Hammel.
Selskabet ønsker at afskedige 80 ansatte. Det skriver EkstraBladet.
Fabrikken i Hammel beskæftiger 500 ansatte.
- Det er altid hårdt at tage afsked med gode, hårdtarbejdende kolleger, men for at sikre at vores globale produktionsapparat er konkurrencedygtigt, fleksibelt og skalerbart må vi løbende justere til det dynamiske globale marked, skriver Vestas' kommunikationschef, Anders Riis i en mail til EkstraBladet.
Originalartikel: https://ekstrabladet.dk/nyheder/erhverv/vestas-fyrer-80-ansatte-i-danmark/8531646?account=ebreaking