Brasiliansk ordre til FLSmidth
FLSmidth skal levere ny cementproduktionslinie i Brasilien.
Leverancen omfatter alt det vigtigste procesudstyr herunder en EV-knuser, en stacker/reclaimer, ATOX-møller til formaling af både råmaterialer og brændsel, en ILC 5-trins forvarmer, en ROTAX-2 ovn, en FLSmidth Cross-Bar køler og en OK mølle til cementformaling. Endvidere omfatter kontrakten anlæg til luftrensning, et pakkeri samt automations- og kontroludstyr. Udstyr fra FLSmidth MAAG Gear og FLSmidth Pfister indgår også i den samlede leverance.
- Med et konstant voksende behov for infrastruktur er Latinamerika et interessant marked for FLSmidth. Vore kompetencer indenfor levering af totalløsninger, som også illustreres af denne ordre, understreger FLSmidths stærke position og vores muligheder for at tage del i det vigtige latinamerikanske marked, navnlig det i Brasilien, udtaler administrerende koncerndirektør Jørgen Huno Rasmussen.
Ordren vil bidrage positivt til FLSmidths indtjening indtil 2014.