23948sdkhjf

Vestjysk Modelsnedkeri fejrer 75-års jubilæum

Vestjysk Modelsnedkeri blev stiftet den 15. maj 1946 af Charles Christian Jensen. Dengang lå virksomheden i Havnegade 124 i Esbjerg.

Hans Barfoed Østergaard kom i lære som modelsnedker i 1956 og blev udlært i 1960. Efter læretiden i Esbjerg fik han job som modelsnedker i Odense. I 1963 flyttede han til Varde og arbejdede på Varde Stålværk. 10 år senere, i 1973 blev Hans Barfoed Østergaard mester på Varde Stålværk og havde omkring 20 snedkere under sig. I 1980 købte han Vestjysk Modelsnedkeri af sin tidligere læremester Charles Christian Jensen. Vestjysk Modelsnedkeri lå nu på Morsøgade 4 i Esbjerg.

Senere blev det en familievirksomhed. Efter Hans Barfoed Østergaard overtog virksomheden, kom hans søn, Paul Barfoed Østergaard i lære som modelsnedker i 1980. Efter hans læretid fik han job ved Kongeå Jernstøberi, men efter nogle år kom Paul Barfoed Østergaard tilbage til Esbjerg, og i 2004 foretog virksomheden et generationsskifte, og Paul Barfoed Østergaard ændrede virksomhedsdriften fra det traditionelle håndværk til det mere moderne og teknologiske.

Næste generation er allerede inde i virksomheden. Paul Barfoed Østergaards søn, Søren Barfoed Østergaard, er den senest udlærte i faget. Han blev udlært modelsnedker i 2012, som den eneste fra Danmark, og har siden været ansat som modelsnedker i familievirksomheden. Den sidst ankomne er Paul Barfoed Østergaards datter Liselotte Barfoed Østergaard, som ikke er udlært modelsnedker som forgængerne, men derimod kommer med en anden baggrund. Hun startede i virksomheden i 2017.

I 2018 flyttede Vestjysk Modelsnedkeri i nye og større lokaler i Esbjerg N. Efter mange gode år med adresse på havnen i Esbjerg er virksomheden glad for de nye omgivelser, da man er gået fra 377 kvadratmeter til hele 1.972 kvadratmeter. Dette betyder, at man nu er i stand til at rumme endnu flere og større opgaver. Der er derfor også blevet investeret i den tredje 5-akset CNC-maskine.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.072