23948sdkhjf

Prodan opruster med velkendte ansigter

De tidligere ejere af Ertech Stål, Jan og Erik Sørensen, er blevet tilknyttet den østjyske underleverandør.
Ertech stål måtte opgive kampen mod finanskrisen og blev erklæret konkurs sidste år, men de to erfarne herrer Jan og Erik Sørensen, der stod bag den østjyske sværgods-virksomhed, har nu fundet nye græsgange.

Det er netop inden for sværgods, Prodan vil opruste, og derfor er Jan Sørensen nu blevet ansat som salgsleder, mens Erik Sørensen er blevet tilknyttet i en mere løs rolle som ansvarlig for promoveringen af Prodan’s boremøller på det tyske marked.

- Jeg startede hos Prodan den 1. januar. Medejer Freddi Jensen kontaktede mig, og vi blev enige om, at der kunne blive et job ud af det. Meningen er, at jeg skal fortsætte med det segment, jeg kender til. Det har heldigvis vist sig, at der stadig er nogen, der kan huske mig, og at der ligger et kundesegment, som er lidt ubetjent, fortæller Jan Sørensen.

Mere salg til offshore og vind
Hos Prodan er det især sværgods-afdelingens to flagskibe, Jan Sørensen skal ud og sælge; en Bed fræsemaskine med 30 ton drejebord og arbejdsdimensionerne 10 meter x-akse og 4 meter y-akse samt en boremølle med et sving på 3,5 meter i diameter.

- Virksomheden skal styrkes inden for sværgods, og vores maskiner skal udnyttes bedre – og det er blevet mit ansvar at føre det ud til kunderne, fortæller Jan Sørensen, og fortsætter:

- Jeg skal blandt andet henvende mig til offshoreindustrien og vindmølleindustrien i Danmark, og så har jeg også ansvaret for det svenske marked.

Investerer i fremtiden
Jan Sørensen kan samtidig melde om en god start hos Prodan, og blandt andet takket være det øgede fokus på sværgodset er Randers-virksomheden begyndt at få flere forespørgsler.

- Det har så igen allerede resulteret i, at vi er gået et skift op på nogle af maskinerne, forklarer Jan Sørensen.

- Der er optimisme i virksomheden, og blandt andet derfor har vi lige investeret i en ny robotcelle, og der er mere på vej. Det er ganske enkelt nødvendigt for at holde konkurrenceevnen, slutter Jan Sørensen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128