23948sdkhjf

Glunz & Jensen ansætter ny økonomidirektør

Bestyrelsen for Glunz & Jensen har ansat Jens Christian Nielsen som ny økonomidirektør og har samtidig taget afsked med Per Birk-Sørensen.
Baggrunden for ledelsesændringen er, at selskabet efter en succesfuld turnaround i perioden 2009-2011 nu er inde i en vækstfase.

Det betyder, at Glunz & Jensen ikke fremover vil have det hidtidige behov for styring af finansielt relaterede projekter, men har stigende behov for finansiel opfølgning i forhold til driften samt allerede gennemførte strategiske tiltag, skriver Glunz & Jensen i en pressemeddelelse.

- Jeg vil gerne på bestyrelsens vegne sige tak til Per Birk-Sørensen for hans store indsats, siden han tiltrådte i 2009. Glunz & Jensen er igennem krisen, og omsætningen såvel som indtjeningen vokser. Det er blandt andet Per Birk-Sørensens fortjeneste, udtaler bestyrelsesformand Søren Stensdal.

Fortid hos Topsil og Stryhns
46-årige Jens Christian Nielsen, der er uddannet cand.merc., tiltræder i dag, den 27. marts 2012.

Han har i perioden 2007-2011 været CFO i det børsnoterede selskab Topsil Semiconductor Materials A/S. Før dette var Jens Christian Nielsen fra 2004-2007 økonomidirektør i Stryhns A/S og fra 1996-2004 director of finance i Irwin Industrial Tool Company A/S.

Fremover vil direktionen i Glunz & Jensen udgøres af administrerende direktør (CEO) Keld Thorsen og finansdirektør (CFO) Jens Christian Nielsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125