23948sdkhjf

SP Group nærmere sig milliarden

Plast-koncernens driftsindtjening nåede rekordhøjder i 2011. Specielt markederne uden for Europa har vist god vækst.
Omsætningen hos SP Group steg 14,7 % i 2011 til 976,8 mio. kr. Geografisk set var der mere fart på væksten i udlandet end i Danmark. SP Group melder om særlig høj vækst i Asien og USA, men også om pæne væksttal i Europa.

- Afsætningen af plast og overfladebelægning til stort set alle industrier steg markant. Vi realiserede særligt høje vækstrater i vort salg til cleantech industrien, skriver SP Group i sit årsregnskab.

Højere aktivitet gav højere overskud
Koncernens driftsindtjening steg fra 83,0 mio. kr. i 2010 til 96,5 mio. kr. i 2011, hvilket er det hidtil højeste niveau. Overskuddet før skat steg med 5,5 mio. kr. til 34,3 mio. kr.

- Stigningen skyldes dels det højere aktivitetsniveau, dels en generelt højere effektivitet internt samt resultaterne af de foregående års udflytninger og arbejde med at optimere produktmikset, skriver SP Group.

Nye produkter skal give yderligere vækst
I 2012 forventer SP Group stadig at kunne mærke en vis uvished specielt som følge af den økonomiske situation i Europa.

Dette forventes dog opvejet af en række produktlanceringer inden for specielt healthcare, cleantech og fødevareindustrien, som skal være med til at styrke både omsætning og indtjening.

- Der forventes et større resultat før skat og minoriteter i 2012 end i 2011 og et højere aktivitetsniveau, men markedsudsigterne for året er fortsat uklare, skriver SP Group.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095