23948sdkhjf

Stålkommentar: Et marked på grænsen.

Den industrielle vækst balancerer mellem svag stigning og stagnation i de fleste lande. Også i Norden. Globalt produceres stål nu i en afventende trefjerdedels takt og stålproducenterne forventer endnu kortere kontraktperioder.
Grækenlands gældskrise fortsætter med at påvirke eurolandende. En plan for refinansiering af gælden behandles på EU-niveau. Dette gælder private långivere til den græske stat (store banker, hedgefonde mv.), som man forventer skal acceptere en kraftig nedskrivning af tilgodehavender i bytte for nye obligationer.

Det anses for nødvendigt, at 90 % af disse långivere tilslutter sig, for at Grækenland kan overholde deres forpligtelser. Men det forventes at blive ca. 85 %. Grækenlands Premierminister Lucas Papademos har udtalt, at han vil overveje at indføre en lovgivning, som tvinger långivere til at tage et tab. Samtidig har han opfordret de græske politikere til at acceptere de foranstaltninger, der kræves, som gengæld for akutte lån, og at politikken skal ændres, hvis landets økonomi skal forbedres.

Stormagterne vælger nye
I Rusland står Putin som vinder af præsidentvalget. Nordeas chefstrateg Henrik Lundin skriver i en kommentar den 5. marts, at reformtakten har tendens til at være størst i starten af præsidentvalget, hvilket nu forhåbentlig kan være endnu mere kraftfuldt end normalt i betragtning af de store demonstrationer mod Putin, og den utilfredshed der hersker.

Samtidig vejer energisektoren tungt i den russiske økonomi, og oliepriserne vil påvirke den økonomiske udvikling. Præsidentvalget er også i gang i USA, hvor de republikanske vælgere, stat efter stat, stemmer på deres kandidat. Bliver det Mitt Romney, der vil stå som udfordrer mod præsident Obama? Den amerikanske økonomi kan ses som forsigtigt positiv, med stigende beskæftigelsestal og en indkøbchefindex, som med 52,1 % er over vækstzonen.

Stålproduktionen stiger svagt
Verdens stålproduktion steg en smule i januar, men ligger 8 % under tilsvarende periode sidste år. Kina producerede 52,5 mio. ton i januar, hvilket er 13 % lavere end i januar 2011. Producenternes kapacitetsudnyttelse ligger globalt nu på 71,3 %. Rusland skiller sig ud ved en kapacitetsudnyttelse på 92 % i januar. Det rapporterer World Steel Association, som får månedlige indberetninger fra i alt 59 stålproducerende lande, der tilsammen tegner sig for 97 % af verdens stålproduktion.

En konsolidering af stålindustrien fortsætter, og SBB rapporterer, at Eurofer, den europæiske branche-forening for stålproducenter, er positiv overfor, at Outokumpu og Inoxum (Thyssen Krupp) nu fusionerer. Der er en overkapacitet på omkring 1 mio. ton rustfrit stål i Europa, siger Eurofers Gordon Moffat til SBB, så en omstrukturering er meget velkommen.

Køber malm på månedsbasis
Kinesiske stålproducenter har en hård opgave foran sig, konstaterer Steel Business Briefing (SBB).
Beijing kræver, at de reducerer deres energiforbrug med 21 % pr. ”unit of industrial value added output” under indeværende femårs periode (2011-2015). Den kinesiske regering har valgt ni energiintensive sektorer, deriblandt stålindustrien, som der fokuseres på for at reducere energiforbruget i landet.

Stålproducenterne foretrækker lange aftaleperioder, så de har overblik over udgifterne til råvarer, skriver SBB, men på jernmalm er der nu en tendens mod kortere og kortere perioder. Nogle stålproducenter køber allerede malm på månedsbasis, konstaterer World Steel Associations direktør Edward Basson til SBB.

"Problemet, fortsætter han, er at kortere perioder risikerer at skabe et mere flygtigt marked, men selvfølgelig kan vi stålproducenter også håndtere det. Vi er nødt til at acceptere, at prissætningsmagten er flyttet i værdikæden, og at den potentielt giver mineselskaberne en større påvirkningsgrad i forhandlingerne. Men vi har allerede konverteret vores aftaler med bilindustrien fra halvårs til kvartals-aftaler, så det næste logiske skridt er vel månedlige kontrakter, hvis vi skal købe malmen sådan."

Bilboom i Rusland
Bedste scenarie for europæisk bilindustri ville være en flad salgskurve i 2012, udtaler European Automobile Manufacturers Association (ACEA). Men i værste fald vil tilbagegangen fortsætte, og vækst synes derved meget vanskelig. SBB rapporterer lignende toner fra den tyske lastbilproducent MAN, som taler om stabilisering af efterspørgslen på omtrent samme niveau som 2011.

Her skiller Rusland sig ud ved i 2011 at vise en stigning på bilsalget på 44 % i forhold til året før. 70 % af salget var biler produceret i Rusland. Da mange af disse fabrikker i Rusland er ejet af udenlandske virksomheder, fremtvinger regeringen nu et krav om, at halvdelen af deres indsatsmaterialer, herunder stål, skal købes i Rusland fra 2020.

Dyrere pladeprodukter
European Steel Review konstaterer i deres månedsrapport, at køberne har fyldt deres lagre i januar, og priserne steg i EU. Stålproducenterne er ved at forberede markedet på, at der skal yderligere prisstigninger til.

Kilde: Tibnor - http://www.tibnor.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094