23948sdkhjf

Wow, den er stor

Sådan skrev Nordturn Maskinfabrik, da man for nylig fik et nyt Doosan Puma 2600LYII-drejecenter ind ad døren.

For indehaver Lasse Gadensgaard og hans medarbejdere er det på linje med juleaften, når der kommer nye maskiner på produktionsgulvet.

- Grunden til at vi købte den var, at vi fik en ordre ind, hvor den maskine vi havde tiltænkt ikke var lang nok i drejelængde. Så købte vi den her, for så har vi en maskine mere, der er et-spindlet med pinol og er lidt bedre til at håndtere nogle af de ting, hvor vi til tider mangler kapacitet, fortæller Lasse Gadensgaard.

En alt mulig-maskine

Der var dog også en anden grund til at valget faldt på Doosan’en.

- Doosan havde den på lager til hurtig levering, og det var afgørende. Ordren, vi fik, var til levering inden for seks uger, så vi skulle have maskinen hjem, have sat den op og kørt ordren inden for de seks uger. Der var drøn på, men det lykkedes os at levere til tiden, forklarer Lasse Gadensgaard.

Selve maskinen er en smule større end virksomhedens andre drejecentre.

- Den kommer til at supplere vores automatdrejeafdeling, hvor der står fire maskiner i forvejen. Den er lidt større, den har Ø81 i gennemboring, det har vi én anden maskine, der har, og så har den 10 tommers patron, som der også er én anden maskine, der har. Det er lidt en alt mulig-maskine, der kan servicere både i den ene og den anden ende af produktionen, siger Lasse Gadensgaard.

Travlhed hele vejen rundt

Han regner også med at få god brug for den ekstra kapacitet fremover, for der er travlt hos Nordturn Maskinfabrik lige nu.

- Vi har faktisk rigtig travlt, så det er fantastisk. Det er bredt og hele vejen rundt. Jeg tror faktisk ikke, der er nogen kunder eller brancher, vi ikke har travlt med. Det er ligesom, efter alt åbnede op samtidig, hvor alt bare har været godt overfyldt. Alt det her, der har været sat på pause, det skal lige pludselig bruges, slutter Lasse Gadensgaard.

Artiklen er en del af temaet Maskinfokus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078