23948sdkhjf

Rekordresultat hos DBI Plastics

Selskabets administrerende direktør mener, at nøgleordene bag væksten er partnerskaber, innovation og vindermentalitet.
På kundelisten står blandt andet BMW, VW, Renault, Fiat, Daimler og Caterpillar, og DBI har endnu engang styrket sin position på markedet. Det er blandt andet sket med et nyt datterselskab i Shanghai, der betyder, at DBI nu er repræsenteret i både Europa, USA og Asien.

- At 2011 blev endnu et rekordår, er resultatet af et dynamisk teamwork på tværs af kompetencer og landegrænser og et tæt partnerskab med vores kunder, udtaler administrerende direktør Hans Hellstrøm Henningsen.

- Vores viden om industriel beskyttelse, kombineret med evnen til at forstå kundens strategiske behov og dermed hjælpe med at opnå ”nul-fejl”, har gjort DBI til en attraktiv partner for kunder i hele verden. Udgangspunktet er dialog og samarbejde, hvor vi udfordrer hinanden samtidig med, at vi tager ansvar for udvikling af den strategisk bedste løsning. En strategi vi fortsætter i 2012, fortsætter han.

Medarbejderstaben øget med 10 %
DBI har i løbet af 2011 øget både resultat, egenkapital og soliditet. Sidstnævnte ligger nu på 66 %, og dermed er DBI solidt rustet til at indfri den strategiske femårs plan om minimum at fordoble omsætningen. Som en direkte konsekvens af denne strategi er medarbejderstaben i 2011 øget med 10 %. Omsætningen steg samtidig med 13 % til 122,5 mio. kr., og overskuddet før skat blev øget med 9 % til 12,1 mio. kr.

- Vi er i dag en organisation drevet af vindermentalitet og forandringsvillighed på alle niveauer. Fra medarbejdere i produktionen, til kundeansvarlige og ingeniører i udviklingsafdelingen. Dette teamwork har over tid skabt en særlig dynamik, og medarbejderne har påtaget sig et dedikeret ansvar for at udvikle den bedst tænkelige løsning på et strategisk niveau, fortæller Hans Hellstrøm Henningsen.

- Det, vi i virkeligheden er i gang med, er et paradigmeskift, hvor vi udtænker og tager ejerskab for løsningen på globalt niveau. Den tilgang har allerede givet os nye kunder på det amerikanske og asiatiske marked. Vores kunder er typisk store globale spillere inden for industrierne Automotive, Machine og Engineering, brancher der stiller høje krav til kvalitet, renhed og leveringspræcision, slutter Hans Hellstrøm Henningsen, der forudser en meget spændende udvikling for DBI de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095