Thyssen Stål hædret
Den sønderjyske stål-virksomhed har fået tildelt VEU-center Syds efteruddannelsespris.
- Vi fik rigtige gode og velbegrundende indstillinger til prisen, og fire virksomheder var med i opløbet. Vi valgte Thyssen Stål, fordi de har fokus på efteruddannelse til alle deres medarbejdere på tværs af forskellige faggrupper. Det drejer sig blandt andet om efteruddannelse indenfor de tekniske, merkantile og grundlæggende almene fag som dansk og matematik, siger Bent Bräuner på VEU-center Syds hjemmeside.
Johannes Kiil forklarer, at Thyssen Stål har arbejdet systematisk med efteruddannelse og allerede i sommer lavet en uddannelsesplan for alle virksomhedens 50 medarbejdere. På den måde har virksomheden sikret sig, at alle medarbejdere har været på relevante kurser.