23948sdkhjf

Amerikanere køber sydjysk producent af malkeudstyr

Amerikanske Boumatic har købt SAC Group. Det oplyser parterne i en pressemeddelelse.

SAC, med hovedsæde i Kolding, er fuldlineproducent af komplette malkesystemer til køer, får og geder. Den sydjyske virksomhed bliver nu et fuldt ejet datterselskab af Boumatic. 

Opkøbet er endnu et skridt i Boumatics målsætning om at tilbyde løsninger inden for moderne malkeudstyr til mælkeproducenter over hele verden.

- Vi er glade for at gå sammen med SAC. Dette partnerskab bringer hidtil usete muligheder i overensstemmelse med vores strategi om at vokse globalt og udvide vores muligheder for at samarbejde med mælkeproducenter over hele verden. Vi vil også kunne supplere hinanden på flere andre områder, for eksempel i form af et stærkere produktsortiment og fremadrettet produktudvikling, siger Carsten Nielsen, general manager for Boumatic Europe.

SAC Groups indehaver og tredje generation i virksomheden, Steen A. Christensen, stiller sig positivt til handelen og udtaler:

- Vi er glade for at have indgået aftale med Boumatic om den fortsatte drift af virksomheden. Boumatic er en meget seriøs, kompetent og global spiller i landbrugssektoren. Det har været vigtigt for mig, at virksomhederne blev overdraget til en ny ejer, som vil fortsætte med at drive virksomhed med de stolte traditioner og værdier, som gruppen er bygget op på, og som har været virksomhedens fundament, siden min bedstefar startede den op i 1938.

SAC blev grundlagt i 1938 af Svend Aage Christensen, og producerer både traditionelle og automatiske robotmalkesystemer. Udover hovedkvarteret i Danmark har SAC datterselskaber i Holland, Rusland og Frankrig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092