23948sdkhjf

Trescal opruster i Nordborg

Kalibrerings-virksomheden har opnået to nye akkrediteringer til laboratoriet i Nordborg.
For 1½ år siden overtog Trescal Danfoss’ kalibreringsaktiviteter i Nordborg, og siden da har en opgradering af laboratoriet stået højt på ønskelisten.

- Laboratoriet var ikke akkrediteret på det tidspunkt, men det er det nu. Det er nemlig blevet akkrediteret inden for temperatur og tryk, fortæller Marianne Thøgersen fra Trescal.

Inden for temperatur betyder det, at Nordborg-laboratoriet kan kalibrere akkrediteret i intervallet ÷80-+200°C, og inden for tryk vil man kunne kalibrere akkrediteret i intervallet ÷1–+3500 bar.

Vil vokse i Sønderjylland
Nordborg-laboratoriet har stadig til huse hos Danfoss, og det er da også industrikoncernen, der er Trescal’s suverænt største kunde i det sønderjyske, men med de nye akkrediteringer er det planen, at der fremadrettet skal erobres nye kunder.

- Vi vil selvfølgelig gerne have laboratoriet i Nordborg til at vokse, og vi vil gerne kunne betjene vores sønderjyske kunder fra vores lokaliter hos Danfoss, forklarer Marianne Thøgersen.

- Laboratorierne i Silkeborg og Nordborg overlapper hinanden på generelle parametre, og derudover har de hver især deres spidskompetencer. Eksempelvis kan laboratoriet i Nordborg udføre kalibrering af flow, slutter Marianne Thøgersen.

Om Trescal
Trescal-koncernen servicerer hvert år mere end 25.000 kunder på verdensplan. Koncernen har 1.500 medarbejdere fordelt på 60 laboratorier i 16 lande - herunder 5 laboratorier i USA.

I Danmark beskæftiger Trescal ca. 50 medarbejdere. Virksomheden er DANAK-akkrediteret på alle elektriske parametre, geometri, temperatur, fugt, moment og masse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078