23948sdkhjf

Millionaftaler til Butina

Dyrevelfærd er et konkurrenceparameter, når den danske leverandør af bedøvelsessystemer til svin underskriver leverings- og samarbejdsaftaler under erhvervsfremstødet i Seoul.
Handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr glæder sig over, at danske virksomheder får konkrete aftaler i hus under erhvervsfremstødet i Korea.

- Det er godt at opleve, hvordan vi konkret fra dansk side kan være med til at forbedre dyrevelfærden og fødevaresikkerheden i Korea samtidig med, at vi skaber eksportmuligheder for danske virksomheder, hvilket giver tiltrængte jobs hjemme i Danmark, siger ministeren i dag i forbindelse med underskriftsceremonien i Seoul.

En hemmelighed
I Danmark lægger vi vægt på en dyrevelfærdsmæssig optimal behandling på slagterierne i forbindelse med ophold i staldene, inddrivning, bedøvelse og aflivning. Fremskridt på dette område bliver løbende indarbejdet i investeringsplaner. Personalet, der på slagterierne behandler levende dyr, gennemgår en uddannelse, der sikrer forståelse for dyrenes adfærd og fysik. Det er netop denne forståelse for dyrenes adfærd, som er hemmeligheden bag Butinas dansk udviklede system, hvor grisene håndteres og bedøves på en skånsom måde før slagtning.

Butinas system til CO2-bedøvelse af slagtesvin har flere dyrevelfærdsmæssige aspekter. Grise er flokdyr, og med den nye teknologi er det muligt at lade grisene gå i den samme lille flok gennem hele slagteriet. Det beroliger dyrene. Der er ingen panik og ingen stress. Det lave stressniveau kan måles på kødkvaliteten, der bliver markant bedre, når grisene gruppebedøves med CO2.

Butinas teknologi er udviklet i samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut og den danske branche, og den er et godt eksempel på, at branchen er innovativ og påtager sig forskning og udvikling til kontinuerlig forbedring af fødevareproduktionen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157