23948sdkhjf

Vestas og European Energy render med design award

Torsdag eftermiddag kåredes vinderne af dette års Danish Design Award, og traditionen tro var det et mangfoldigt felt, der kunne gå sejrende fra arrangementet.

Blandt årets prisvindende designs findes således både en spritdispenser, en fertilitetstracker og en ventilationsløsning designet til skoler. 

Men man finder også vindere med et mere energisk islæt.

Både Vestas, European Energy og Hofor kunne gå fra arrangementet med en pris på armen.

Icon Award til Vestas

I kategorien Icon Award løb Vestas med første pladsen. Det gør vindmøllekoncernens for sin mølle, der er blevet et ikon og et varemærke for Danmark og dansk industrielt design for en bæredygtig fremtid.

- Danish Design Award hylder den forskel design gør. Vestas vindmøllen har uden tvivl gjort en forskel – både for energisektoren og for samfundet som helhed. Den er internationalt kendt, og vi kan se, at den har haft en betydelig rolle effekt i forhold til at fremme den grønne omstilling – ikke kun i Danmark men internationalt. Derfor kan vindmøllen betragtes som et ikon for det Danmarks engagement i den grønne omstilling. Vestas vindmøllen afspejler værdier som kvalitet, enkelthed og holdbarhed. Den er transformativ og innovativ på rigtig mange måder. Derfor afspejler vindmøllen afgjort det danske design-DNA. Med denne award hylder vi Vestas vindmøllen som enestående arv, der har stor betydning i en moderne kontekst, lyder det fra juryen.

Andre nominerede i kategorien var Ovum – en fertilitetstracker; Solution samt projektet Rebus - renovering af socialt boligbyggeri. 

I kategorien Icon Award var også Seaborg Technologies’ teknologi  Energy storage in Molten salt nomineret. 

European Energy med Bio PV

I kategorien Save Resources var det European Energy og designvirksomheden Kirt X Thomsen, der løb sejren med designløsningen Bio PV. En metode til at producere solenergi fra lavtliggende landarealer, som har potentialet til at reducere CO2-udledninger fra sådanne arealer, og øge biodiversiteten.

- Visualiseringen og pilotprojektet adresserer to meget vigtige temaer i Danmark. Hvordan vi øger biodiversiteten, og hvordan vi undgår, at lavtliggende landarealer udleder kuldioxid i atmosfæren, når de drænes. Der er 70.000 hektar af disse arealer i Danmark (1 hektar = 10.000 kvadratmeter), så dette er en meget betydelig og rettidig løsning. Juryen bemærker også, at der i øjeblikket pågår en vigtig politisk diskussion omkring dette emne i Danmark. Her er så en designløsning, der kan addressere problemet, lyder det fra juryen.

I kategorien var de nominerede Dryk Plantedrikke, The Upcykl samt Grundsfos’ Igrid-løsning, der reducerer varmeudslip i fjernvarmeanlæg, og dermed sparer energi.

Designløsning Enghaveparken

Københavns Kommune, Hofor og Områdefornyelsen løb med sejren i kategorien Liveable  citites

Enghaveparken fra 1928 er blevet transformeret til en klimatilpasset og rekreativ park med en regnvandskapacitet på 22.600 m3. Dermed imødekommer parken et behov for at håndtere Københavns nuværende og fremtidige udfordringer med regnvand.

- Genskabelsen af dette komplekse park-område er utroligt. Det er en meget teknisk løsning integreret i en smuk park. Det virker så simpelt, men er alligevel et utroligt dynamisk og menneskeligt sted. Dette burde være en inspiration for mange andre projekter, lyder det fra juryen.

Årets vindere af Danish Design Award

Better Learning

  • NOTECH

Feel Good – Product 

  • Details Hand Sanitising Dispenser

Feel Good – Furniture  

  • A New Wave

Healthy Life

  • iV-GO®

Message Understood

  • The Denmark Pavilion

Liveable Cities

  • Enghaveparken – Climate Park 

Outstanding Service

  • Captain Peter for Remote Container Management

Visionary Concepts

  • Ovum – A fertility tracking device

Save Resources

  • Bio PV – Solar energy on Drained land

Game Changer

  • Målbar

Better Work

  • Ambu® aScope BronchoSampler™

Young Talent

  • Signe Ungermand og Maria Herholdt Engermann

Special awards

Icon 

  • Vestas Wind Turbine

Employment Growth 

  • Glad Fonden

People’s Choice

  • Captain Peter

Kilde: Danish Design Awards 2021

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078