23948sdkhjf

Rejsegilde på nyt Sindby-domicil

Torsdag fejrer den østjyske handelsvirksomhed, at deres nye domicil nu står i fuld højde.
Det er planen, at Sindbys nye domicil skal stå færdig den 1. oktober, og rejsegildet torsdag den 24. maj er derfor lidt af en milepæl.

I dag huserer A/S H. Sindby & Co., som virksomheden rettelig hedder, på fire forskellige adresser, så regnskabschef Martin Nielsen har naturligt nok store forventninger til det færdige byggeri.

- I forhold til at vi i dag ligger på fire forskellige adresser, så bliver det rent logistisk en kæmpe optimering for os, fortæller han.

- Vi kommer også til at kunne udnytte højden meget bedre, da der er tale om en kasseformet bygning. Vi får faktisk færre kvadratmeter, end vi har i dag, men der bliver mere plads volumenmæssigt, fortsætter han.

Færre kvadratmeter, men mere volumen
I alt får Sindby råderet over 600 kvadratmeter kontor og 3.400 kvadratmeter lager i det nye domicil, som ligger på Edisonvej i det nordlige Vejle.

Dermed skiftes den nuværende placering i Skibet øst for Vejle også ud med en mere central placering i forhold til motorvejen.

- Det nye domicil kan ses fra motorvejen, så det bliver meget mere centralt. Projektet skal leveres nøglefærdigt den 1. oktober, og det ser det helt sikkert ud til, vi når. Derefter har vi tre måneder til at flytte ud fra vores nuværende lokaler, slutter Martin Nielsen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089