Nyt om navne: Carsten Holm opruster i salget
Klaus Egeberg, 43 år, er tiltrådt som ny intern sælger hos forhandler og producent af standard- og specialtætninger Carsten Holm A/S.
Han er oprindeligt uddannet automekaniker og kommer fra en stilling som kunderådgiver hos en Toyota-forhandler. Han har derfor stor erfaring med kundebetjening og god indsigt i mekaniske konstruktioner.
Som intern sælger hos Carsten Holm A/S skal Klaus Egeberg varetage den daglige kontakt med kunder og håndtere tilbudsgivning og ordrebehandling.
Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.