2021 har blandt andet budt på historier om PFAS-forurenede vandløb. Og for nogle måneder siden meldte Danske Regioner ud, at regionerne gennem årene har fundet lignende forurening på 900 industrigrunde i Danmark. Det er langt fra sikkert, hvor forureningen stammer fra. Foto: Ritzau Scanpix

Af Anne Ristorp Kraufeldt 15. december 2021 11:30

Det begyndte i marts med Korsør Kogræsserforening, hvis medlemmer chokeret kunne konstatere, at man i årevis har tilberedt mad af kød fra kvæg, der har græsset på en eng, som er påvirket af forurening med det stærkt sundhedsskadelige stof PFOS.

Engen ligger ved siden af en lokal brandskole, og PFOS-stofferne stammer efter al sandsynlighed fra skum fra brandslukning indeholdende det giftige stof.

Siden har Danske Regioner været ude med en orientering om, at 900 danske industrigrunde er forurenet med PFAS-stoffer i større eller mindre grad. 

Men det er svært entydigt at pege på de industrielle brancher, der med sikkerhed har beskæftiget sig med de farlige flourstoffer. Arbejdet med PFAS-forbindelserne og opsporingen af relevante brancher har stået på i 7-8 år, men der kommer hele tiden flere PFAS-forbindelser til, og der opdages også flere relevante brancher, der kan have arbejdet med stofferne - hvilket ikke gør opsporingen lettere.

Man véd dog med sikkerhed, at dækvæske med PFAS-forbindelser kan være tilsat chrombade, hvor der dannes et skumlag over chromvæske for at mindske mængden af fordampning og aerosoler af hexavalent chrom (chrom-VI) fra badene.

Stoffer, der er kendte for at være kræft- og allergifremkaldende. Man ved også, at flourstofferne kan være tilsat industriel maling, for at gøre malingen mere flydende. 

Ligeledes kan produkter, som indeholder PFAS-forbindelser, også have været anvendt til at reducere overfladespænding i nikkelbade. Men derfra til at sige med sikkerhed, om og hvor stofferne har været brugt i blandt andet plastbranchen, er der et stykke vej. Det fortæller Thomas Ljungberg, cand. scient., geolog og ansat i Region Midtjylland.

Han har gennemgået regionens liste over forurenede industrigrunde for Magasinet Plast, der har søgt aktindsigt i alle fem regioners lister over forurening med PFAS-forbindelser i industrien.

Thomas Ljungberg har gennemgået de lokaliteter, hvor man har undersøgt for PFAS på plastproducerende virksomheder.

- Vi har fem af den type lokaliteter i alt - de fire af dem er lukket for mange år siden, og på disse fire har der også været andre typer industri, blandt andet jern- og metalindustri, siger han.

Der er fundet forurening hos én stor plastvirksomhed, nemlig Nordisk Wavin i Hammel, hvor Region Midtjylland har lavet en forureningsundersøgelse i 2017.

- Vi har ved undersøgelsen påvist 0,0012 mikrogram/l perfluorheptansyre (PFHpA), svarende til ca. 1/80 af grundvandskvalitetskriteriet på 0,1 mikrogram/l – altså ikke noget, vi betragter som et problem, siger Thomas Ljungberg.

Hvad er næste skridt for regionen? Bliver der en opfølgning hos Wavin?

- Nej, vi foretager os ikke yderligere. Det er så små værdier, at de vurderes ikke at udgøre en risiko, siger Thomas Ljungberg.

Den type PFAS-forbindelse, der er fundet hos Wavin, hedder PFHpA. Fælles for PFAS-stofferne er, at de er svært nedbrydelige og kan analyseres på meget lave niveauer.

- Derfor finder vi relativt ofte stofferne, når vi analyserer for dem. Det er dog vigtigt at understrege, at fund under kvalitetskriterierne ikke vil føre til, at en ejendom bliver registreret som forurenet, siger Thomas Ljungberg.

Selvom I ikke kan sige det med sikkerhed, har I så en formodning om, hvor PFAS stammer fra på en grund som Wavins?

- Der er en sandsynlighed for, at det er det, vi kalder "diffus forurening". Det vil sige, at PFAS kan være kommet med nedbør eller med vinddrift. Men et af de store problemer er at definere, hvor stofferne kommer fra. PFAS-stoffer har været brugt, og bruges stadig, i mange sammenhænge, blandt andet tøj, for eksempel til imprægnering af regntøj. Vi kan faktisk  måle det, hvis man har været i berøring med en regnjakke, siger Thomas Ljungberg og understreger, at det indtil videre tyder på, at de PFAS-forbindelser, vi ser i miljøet, ikke er skadelige, hvis man kommer i berøring med små mængder af dem. Man skal indtage stofferne - som kogræsserforeningens medlemmer har gjort - før det vurderes at kunne udgøre en risiko for mennesker.

Hvad er årsagen til, at I fandt forureningen på Wavins grund i Hammel?

- Det er regionens opgave at kortlægge og registrere forurenede grunde, hvilket vi gør ved at undersøge lokaliteter, som vi erfaringsmæssigt ved kan være forurenede. Det kan for eksempel være virksomheder med større olietanke, eller virksomheder, som vi ved ofte håndterer kemikalier, som kan være problematiske - for eksempel klorerede opløsningsmidler. Vi udtager hvert år ca. 200 sådanne lokaliteter til undersøgelse, primært i områder hvor der er særlige drikkevandsinteresser, indvindingsopland til almene vandværker eller følsom arealanvendelse, for eksempel boliger eller børneinstitutioner. Det var ved en sådan undersøgelse, at vi fandt PFAS-forureningen på Wavins grund, forklarer Thomas Ljungberg.

De danske regioner har brugt en del ressourcer på at afgøre, hvilke kemikalier og tilsætningsstoffer, der er brugt, blandt andet af de plastproducerende virksomheder.

- De PFAS-sager, der kører pt, skal man selvfølgelig tage dybt alvorligt. Det er ikke bare en storm i et glas vand. Men lige præcis hos Wavin er der ikke umiddelbart noget, vi skal reagere yderligere på, siger Thomas Ljungberg.

Magasinet Plast har sammen med sine søstermedier Jern og Maskinindustrien og Kommunefokus fået aktindsigt i alle fem regioners data over de 900 industrigrunde, som Danske Regioner fornylig meldte ud er forurenet. På listen figurerer nogle, men ikke mange plastvirksomheder.