23948sdkhjf

Sydjysk smedevirksomhed fik fire strakspåbud af Arbejdstilsynet

Virksomheden Nichrom, der har hjemme i Bjert ved Kolding, havde forleden besøg af arbejdstilsynet. Det skriver JydskeVestkysten.

Besøget resulterede i fire strakspåbud til den lille smedevirksomhed. Dels manglede der sikkerhedsafskærmning ved en båndsav og en pladesaks, og dels lå der løse slanger og kabler på gulvet. Sidst men ikke mindst manglede der udsugning ved svejsning.

- Det her er et 100 procent sikkert sted at arbejde, og vi har selvfølgelig fulgt op på de fire strakspåbud med det samme. Så på den måde synes jeg, vi har rettet ind, som vi skulle. Og så dårlige er tingene jo heller ikke, som det hurtigt kan komme til at lyde. Vi arbejder fire mennesker på et 700 kvadratmeter stort værksted med fem meter til loftet. Derfor er der heller ikke fare for ozon, som fremkommer når der svejses. Så jeg er noget uforstående over for det med, at der her skulle være dårlig og farlig luft, siger indehaver Lennarth Thinggaard til JydskeVestkysten.

Udover de fire strakspåbud fik Nichrom påtale for, at virksomhedens APV ikke er blevet opdateret rettidigt, samt at man ikke har udarbejdet en kemisk APV.

Originalartikel: https://jv.dk/artikel/arbejdstilsynet-gav-r%C3%B8d-smiley-og-flere-straksp%C3%A5bud-til-bjert-virksomhed-indehaver-uforst%C3%A5ende-overfor-en-del-af-kritikken

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111