Nordjysk procesteknologi skal sikre australsk "mælkeguld"
Nordjyske Lyras har lavet en eksklusiv aftale med den australske fødevareproducent Beston Global Food Company.
Aftalen sikrer virksomheden eneret til Lyras' teknologi i Australien og New Zealand, fortæller Lyras i en pressemeddelelse.
Lyras er valgt til sikring af et af verdens dyreste mejeriprodukter, nemlig proteinet lactoferrin, som blandt andet bruges i modermælkserstatning til spædbørn.
Lyras' UV-teknologi fjerner bakterier og sporer i flydende fødevarer og sparer op til 90 procent energi og 60 procent vand i forhold til traditionel pasteurisering. På grund af den skånsomme behandling bevares desuden fødevarens naturlige næringsindhold, struktur og smag.
Markedet for lactoferrin er eksploderet de seneste år på baggrund af videnskabelig forskning, der indikerer, store sundhedsmæssige fordele ved proteinet.
- Evnen til at fremstille lactoferrin sikkert uden at være tvunget til at varme det op, er helt unik på markedet. Det giver et protein i sin mest naturlige tilstand med original bioaktivitet og renhed, siger Tina Li, der er CCO i Beston Global Food Company.
- Lactoferrin er meget varmefølsomt og taber cirka en tredjedel af sin aktivitet ved at blive varmet op. Derfor er det en stor gevinst, at producenter i stedet for at bruge traditionel pasteurisering, kan anvende vores teknologi. Vi har flere andre virksomheder i den del af verden, Asien og Oceanien, som er meget interesserede, fortæller Leif Brandt Iversen, senior sales manager hos Lyras.
Sådan virker Lyras’ UV-teknologi:
Lyras har udviklet et anlæg, hvor UV-lys renser fødevarer og andre produkter på væskeform for bakterier, sporer, skimmel, svamp og vira. Lyras arbejder primært med mælk, men juice, soft drinks og sågar bearbejdning af blod er forretningssegmenter, som Lyras også beskæftiger sig med.
I anlægget ledes væsken igennem en cylinderformet spiral kaldet en coil.
UV-lys sendes igennem et filter, så kun bølgelængden 253,7 nanometer slipper igennem, fordi det er den, der dræber de uønskede bakterier.
Inde i de såkaldte coils bliver væsken slynget op ad væggens inderside, så UV-lyset igennem coil-væggen kan nå at belyse alt væsken.
Teknologien har Lyras kaldt Raslysering, opkaldt efter stifteren Rasmus Mortensen.
