23948sdkhjf

Dansk metalvirksomhed med fabrik i Ukraine: Vi følger udviklingen tæt

Konflikten mellem Ukraine og Rusland fylder stadig mere i medierne, og for den nordvestjyske underleverandør NG Metal er der ekstra grund til at følge med i udviklingen. Det skriver TV Midtvest.

NG Metal har nemlig en fabrik i Ukraine med 184 ansatte. Allerede da Rusland annekterede Krim i 2014, kom konflikten på dagsordenen hos underleverandøren, og har været det lige siden.

- Dengang var vi noget mere nervøse, men tingene har også en tendens til at blive hverdag. Jo, vi er utrygge ved situationen nu, men vi har været i det her længe. Hvis man er nervøs for noget, man ikke kan ændre på, så kan livet godt blive lidt træls en gang imellem, siger salgsdirektør og medejer Regner Ditlev Dahl til TV Midtvest.

NG Metals fabrik i Ukraine ligger uden for byen Lviv tæt på den polske grænse, og dermed umiddelbart langt fra konfliktområdet.

Originalartikel: https://www.tvmidtvest.dk/skive/krig-eller-fred-virksomhed-i-balling-foelger-spaendt-situationen-i-ukraine

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08