23948sdkhjf

Parker og Hytor indgår distributøraftale

Parker Hannifin Danmark og Hytor har indgået et udvidet samarbejde, der indebærer, at Hytor bliver certificeret distributør af Parkers instrumenteringsprodukter.
Målet med den nye aftale er at styrke både Hytors og Parkers markedsposition inden for instrumenteringsprodukter på det danske marked.

- For Parker betyder det en videreudvikling af virksomhedens globale strategi for distribution – en strategi som går ud på at styrke brandet globalt og skabe mere synlighed af Parkers produkter gennem værdifulde partnerskaber. Hytor er en dedikeret og professionel distributør og partner, der kan hjælpe os med at udvikle salget af Parkers instrumenteringsprodukter på det danske marked, siger Lone Tikkanen, general manager i Parker Hannifin Danmark.

Parkers valg af Hytor er baseret på den knowhow, som Hytor gennem årene har opbygget inden for Parkers produktprogram samt deres store erfaring og viden inden for instrumenteringsprodukter.

Parkers instrumenteringsprodukter dækker over en bred vifte af løsninger til styring af kritisk flow og tryk. Komponenterne spænder fra standard kompressionsfittings, nåleventiler og kugleventiler til modulære ventilenheder.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078