Af Maria Berg Badstue Pedersen 31. januar 2022 12:05

2021 blev året, hvor der blev nettilsluttet flest MW vind i Danmark. Rent faktsik 753,1 MW. 

Det er nettilslutningen af Kriegers Flak, der i den grad trækker i den rigtige retning. Her blev i alt 604,8 MW vindenergi fordelt på 72 havvindmøller nettilsluttet. 

På land er det knapt så prangende. Der blev nettilsluttet 41 vindmøller inklusiv husstandsvindmøller med en samlet kapacitet på 149 MW. 

Og det er langt fra godt nok, hvis man spørger Wind Denmark. 

- Hvis man ser på de samlede udbygningstal, var 2021 en succes, fordi Kriegers Flak kom online med alle sine 605 MW. I 2027 kan vi forvente at nettilslutte næste store havvindmøllepark, og indtil da skal udbygningen bestå af landvind og åben dør-havvind, og derfor er det ærgerligt, at landvindudbygningen også i 2021 haltede markant, siger Lea Bigom Wichmand, afdelingschef for politik, el-marked og analyse i Wind Denmark.

Udbygning 25 procent under gennemsnit

Udbygningen med landvind ligger isoleret set stadig cirka 25 procent under gennemsnittet på cirka 200 MW årligt frem mod 2018, der var året, hvor det faste tillæg til landvindmøller udløb.

I 2019 og 2020 var udbygningen henholdsvis 17 og 157 MW. 2019-tallet var meget lavt, fordi rigtig mange vindmøller blev nettilsluttet inden støtteordningens udløb og er således et år, der skal ses i sammenhæng med de foregående år. Men 2020 og 2021 er helt fri af det fænomen, og de to år kan derfor vise en tendens.

- 2021 matcher desværre tallene for 2020, så det begynder at ligne en rigtig kedelig tendens. Det er simpelthen ikke nok, og det er ikke godt nok. Der er brug for flere kommuner, som træder ind i klimakampen, tager ansvar og tager beslutning om flere projekter. Vores nationale målsætninger kan ikke kun nås med havvindmøller, der skal også landvindmøller til. Og så nytter det ikke noget, at der bliver godkendt færre projekter, end der gjorde i 2012, siger Lea Bigom Wichmand.

Kommunernes ansvar

Projektudviklerne af landvind har den fornødne kapacitet, så den store udfordring er at sikre, at der gives nok godkendelser og stemmes nok projekter igennem i byrådene.

Selv om landvind har et kortere aftræk end havvind, tager det stadig tid, og de nye byråd er de sidste, der kan tage de rigtige beslutninger, hvis 2030-målene skal nås.

- Helt grundlæggende har vi rigtig dygtige projektudviklere her i Danmark, som sagtens kan imødekomme det store behov for landvind, vi ser ind i, så det handler mest af alt om, at de skal have lov til at gøre det, de gør bedst, nemlig at skabe gode projekter og få sat nogle møller op. Så min klare opfordring til de nye byråd er, at de sætter sig ned og kigger seriøst på de førte politikker, og beslutter sig for, om de er med til at bekæmpe klimaforandringerne eller ej, siger Lea Bigom Wichmand og tilføjer: 

- Landvind er en afgørende motor i den grønne omstilling, og vi skal op på mindst 700 MW (sammen med sol, red.) årligt frem mod 2030 for at have nok grøn strøm i 2030. Det handler ikke om tilskud længere, men om at flere kommuner skal tage ansvar og finde plads til grønne energianlæg. Netop kommunernes rolle og rammerne for at opstille vind og sol skal vi have løst i år, når Folketinget forhandler om dette frem mod sommer.

(Forsidefoto: Colourbox)