23948sdkhjf

Nyt om navne: Erfaren pharma-mand til nordjysk robotgazelle

Med titel af business development manager tiltræder 63-årige Michael Kjølner Hansen den 1. februar hos Technicon.

Michael Kjølner Hansen har et tungtvejende CV. Han var blandt andet i 15 år ansat i Novo Nordisk og NNE – både i Danmark og efterfølgende i USA. Efterfølgende har han arbejdet i amerikanske rådgivningsvirksomheder, hvor han har været med til at optimere industriproduktion med afsæt i avancerede teknologiske løsninger. Desuden har han været salgschef i forskellige danske selskaber.

Michael Kjølner Hansen er oprindeligt uddannet elektriker. Elektrikeruddannelsen blev siden suppleret med en ingeniørgrad.

Technicon oplever i stigende grad interesse for de modulære og fleksible automationsløsninger fra udenlandske virksomheder. Ønsket om at kunne styrke relationerne til udenlandske kunder er blandt årsagerne til at Michael Kjølner Hansen nu ansættes.

- Ansættelsen af Michael Kjølner Hansen vil forstærke vores integration af automationsløsninger især til pharmaindustrien, siger CEO Casper Hansen, der er glad for at byde Michael Kjølner Hansen om bord.

- Med sin viden om produktionsoptimering, sine erfaringer fra udenlandske markeder, sit særlige indblik i pharmabranchen, sit netværk og sin knowhow inden for salg anser vi for en klar styrke at ansatte Michael Kjølner Hansen, siger Casper Hansen.

Michael Kjølner Hansen glæder sig til at være med til yderligere at styrke Technicons markedsposition inden for blandt andet pharma-, medtech- og biotechindustrien.

- Ud over at jeg har en stor viden om produktionsoptimering, har jeg en udviklet evne til at spotte forbedringspotentiale, der er med til at sikre stabil produktion, og som minimerer risiko for dyr nedetid. Når du har Technicons brede pallette af cutting edge teknologier, +50 fagligt skarpe kollegaer i ryggen og tætte relationer til toneangivende industrilokomotiver er vejen fra idé til handling kort, siger Michael Kjølner Hansen.

Artiklen er en del af temaet Navnenyheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081