23948sdkhjf

Vild stigning i dansk eksport - når nyt rekordniveau

Eksporten steg med hele 9,5 procent i de sidste tre måneder af 2021.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik

Dansk Erhvervs betegner 2021 som et suverænt år for den danske eksport. Eksporten af varer og tjenester rundede hele 1.479 mia. kr. i 2021, svarende til en stigning på hele 16 procent.

Det er  rekordniveau for eksporten af danske varer og tjenester. Eksporten steg tilmed næsten lige meget for både varer og tjenester. Den tidligere rekord er fra 2019, hvor eksporten rundede 1.196 mia. kr.

 - Den stærke udvikling i eksporten vidner om, at de danske eksportvirksomheder i den grad har formået at koble sig på det globale opsving. Særligt søtransporten har oplevet en voldsom fremgang på ryggen af det globale opsving og en generel stigning i fragtraterne. Dertil er medicinaleksporten vokset pænt og har bidraget til en stor del af den samlede vækst i vareeksporten, lyder det i en kommentar fra Dansk Erhvervs cheføkonom Tore Stramer.

 Han peger dog samtidig på, at der lige nu hersker usikkerhed om, hvordan situtationen udvikler sig henover vinteren.

- Ser vi fremad, så er der risiko for at vinteren kan byde en lille opbremsning i eksporten. Her på den korte bane er der begyndende tegn på at den store mangel på både arbejdskraft og materialer er begyndt at hæmmer produktionen i dele af industrien, siger Tore stramer.

Derudover vil udbredelsen af den nye mere smitsomme omikron-variant kunne hæmme aktiviteten på vores eksportmarkeder hen over vinteren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094