23948sdkhjf

Hydraulik-producent: Godt regnskab kunne have været endnu bedre

Hydra-Comp i Skive har lukket regnskab 2021, og ifølge virksomhedens medejer og direktør, Rasmus Jacobsen, er det nogle positive nøgletal, der præger årsregnskabet, der endnu ikke offentliggjort.

- Vi er generelt tilfreds med de tal, vi kommer til at fremlægge for 2021. Der er positiv fremgang, og vi synes, vi er lykkedes godt med at komme gennem corona i 2020 og 2021, siger han.

Hydra-Comp producerer og sælger cylindre til hydraulik-systemer, og kunderne findes hovedsageligt indenfor transport, logistik og energisektoren.

Virksomheden med 40 ansatte kom ud af 2020 med et resultat før skat på 1.4 millioner kroner. Fem af de ansatte arbejder i Kolding, hvor der produceres pumpestationer.

Kunne være gået endnu bedre

Selvom det kommende regnskab vil vise vækst, så kunne 2021 faktisk være forløbet endnu mere positivt for Hydra-Comp.

- Vores store smertensbarn, som vi jo deler med hele markedet, er mangel på komponenter. Det kunne være gået endnu bedre, hvis vi havde haft råvarer og komponenter hjemme hurtigere, siger direktøren, som ikke lægger skjul på, at de ansatte i øjeblikket bruger rigtig mange resurser på at finde de nødvendige produkter.

Men trods udfordringerne har Hydra-Comp formået at komme i mål med levering til kunderne.

- Efter omstændighederne lykkes vi fornuftigt med at finde de nødvendige komponenter til vores produktion, selvom vi har haft forsinkelse på enkelte ordrer. Jeg synes, at kunderne har taget det pænt, og vi gør da også alt, hvad vi kan, for at kommunikere klart og hurtigt til kunderne om de her udfordringer, som vi arbejder os igennem, siger Rasmus Jacobsen.

Vækst på special-produkter

Hydra-Comp er producent af specialbyggede hydraulikcylindre, og så handles der med lagervarer i form standard-cylindre, som tilpasses til kunderne i produktionen.

Og det er på de specialiserede produkter, at Hydra-Comp vækster i øjeblikket.

- Vi er i en niche, og vi vækster på specialdelen i øjeblikket. Det er på special-cylindre, vi kan gøre en forskel, og det er på specialdelen, vi har en stærk og troværdig position i markedet, hvor vi kan konkurrere på kvalitet, siger Rasmus Jacobsen.

Han nævner dog samtidig, at salg og tilpasning af standard-cylindre er med til at give Hydra-Comp en høj grad af stabilitet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078