23948sdkhjf

Omsætningsrekord hos Pilz

Den tyske automationskoncern voksede med 27 procent i 2011 – især det kinesiske marked buldrede derudaf.
Pilz GmbH & Co. KG, med hovedsæde i Ostfildern ved Stuttgart, kom ud af 2011 med en rekordomsætning på 214,3 mio. euro. I alt betød et en omsætningsstigning på 27 procent sammenlignet med året før.

Samtidig fortsætter den tyske koncern ekspansionen og har planlagt omfattende udvidelser. Arealet ved hovedsædet i Ostfildern er tredoblet ved flere tilkøb, og fra 2014 skal der her etableres et nyt produktions-, logistik- og kundecenter.

- Dermed baner vi vejen for virksomhedens fortsatte vækst ved vores hovedsæde, forklarer Renate Pilz, administrerende direktør for og indehaver af Pilz GmbH & Co. KG.

Yderligere fremgang i 2012
Antallet af medarbejdere i koncernen steg på verdensplan med 6,6 procent til 1.500 medarbejdere - i Ostfildern var de 735 af disse beskæftiget. Inden for området forskning og udvikling forblev andelen af medarbejdere stabil med 30 procent.

Eksportandelen steg i det forløbne år med 2,8 procentpoint og lå ved årsafslutningen på 67,5 procent. De vigtigste udenlandske markeder for Pilz er de europæiske naboer samt USA, Kina og Japan. Blandt landene med den kraftigste vækst i omsætningen i 2011 er Kina med en stigning på over 50 procent samt Mexico. Med etableringen af det indiske datterselskab Pilz India Pvt Ltd har automatiseringseksperten siden 2011 været repræsenteret over hele verden med 28 datterselskaber og filialer.

I det aktuelle regnskabsår 2012 er virksomheden kommet rigtigt godt i gang.

- Vi ligger helt på linje med planen med vores ordretilgang, fortæller Renate Pilz. Virksomheden regner i 2012 med en omsætningsstigning på 10 procent.
Læs mere om: Pilz
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079