23948sdkhjf

Dansk værft i knibe: mangler stål til hybridfærge

Assens Skibsværft er alvorligt udfordret af de stigende stålpriser og den truende mangel på stål i forbindelse med en stor ordre på en hybridfærge til Grønland.

Læs også: Assens Skibsværft bruger tidligere erfaringer til at bygge nyt passagerfartøj til Grønland

- Lige nu har vi en kæmpe, kæmpe udfordring i forhold til at få fat i det stål, vi skal bruge, fortæller medejer af værftet Erling Pedersen, til Fyens Stiftstidende.

Han fortæller, at der også er en række andre komponenter, som er steget i pris, nogle er steget 50-100 procent. Det er et problem for værftet, fordi prisen på færgen blev låst fast, da aftalen blev indgået i december.

Der er tale om den største ordre til Assens Skibsværft i nyere tid.

- Hver gang, at priserne stiger, er det vores bundlinje, som pengene tages fra. De ekstra udgifter lander kun hos os, fordi prisen er låst fast. Kunderne vil vide, hvad skibet koster. De har brug for at få en rentabel drift på skibet, og derfor ønsker de også på forhånd at kende skibets pris, siger Erling Pedersen til Fyens Stiftstidende.

Værftet skal helt begynde arbejdet om halvanden til to måneder, men som det ser ud nu, så kan værftet ikke få tilstrækkeligt stål til projektet.

Assens Skibsværft skal bygge skibet helt fra grunden. Det vil sige, at værftet også skal bygge skroget, hvilket er lidt usædvanligt. Ofte får danske værfter skrog bygget på østeuropæiske værfter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079