23948sdkhjf

European Energy undersøger vindmøllekollaps i Litauen

European Energy har indledt en undersøgelse af en GE-vindmølles kollaps i vindmølleparken Anyksciai i Litauen. 

5,5 MW-møllen væltede den 11. marts om morgenen. Det har European Energy oplyst til Renews.biz.

- Vi har midlertidigt suspenderet driften af alle møller i vindmølleparken for i samarbejde med de relevante myndigheder og vores mølleleverandør at undersøge hændelsen, oplyser European Energy i et statement. 

Anyksciai, der ligger 80 kilometer nord for Vilnius, er udstyret med GE 5,5-153 vindmøller med en tårnhøjde på 151 meter. 

Vindmøllerne i parken er installeret i andet kvartal i 2021, og parken er planlagt til kommerciel drift i indeværende kvartal. 

Anyksciai er en del af den 186 MW store vindmølle-portefølje, som European Energy har solgt til fonde, der er administreret af Lords LB Asset Management og Taaleri Energia, med udgangen af 2021. 

GE oplyser til Renews.biz, at man har sikret området, og at ingen mennesker er kommet noget til. 

Originalartikel: https://renews.biz/76401/european-energy-probes-ge-turbine-collapse-in-lithuania/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.194