Ørsted lægger stålordre hos belgisk selskab
Rettet den 19/5 klokken: 07.59: Det fremgik at Smulders skulle levere fundamenter til havmølleparkerne, men der er tale om sekundære stålleverancer.
Den danske havvind-kæmpe har indgået en kontrakt med belgiske Smulders om levering af stålkonstruktioner til de to havmølleparker Gode Wind 3 og Borkum Riffgrund 3, der skal bygges ud for den tyske kyst. Det drejer sig blandt andet om stiger, boat-landings og anodebure.
Smulders skal producere de sekundære komponenter på sin fabrik i Niemodlin i Polen. Herefter bliver de transporteret til Stettin, hvor de bliver monteret. Anodeburene vil blive produceret i enten Belgien eller Polen.
Produktionen af de sekundære stålkomponenter starter allerede i denne måde og fortsætter frem til første kvartal 2023.