23948sdkhjf

3D-konference har vokseværk: Flytter til større lokaler

Additive Manufacturing (AM) og industrielt 3D print har i stigende skala haft vokseværk de senere år, og det påvirker især Skandinaviens største AM-konference, som i 2022 flytter til større lokaler.

Sidste år satte konferencen rekord med godt 350 gæster, som lod sig inspirere af 30 talere og over 40 udstillere – og en del på venteliste, som der ikke var kvadratmeter nok til.

- Det er tegn på en tendens, hvor flere får øjnene op for teknologiens mange muligheder. Vores seneste kortlægning viser, at en tredjedel af produktionsvirksomheder anvender AM-teknologi, og ud over den store tilslutning til AM Summit oplever vi også stor opbakning til vores programmer og projekter og fra vores AM-økosystem, der på godt et år tæller 76 medlemmer, siger direktør i Dansk AM Hub, Frank Rosengreen Lorenzen, i en pressemeddelelse.

- Derfor er der behov for, at AM Summit skal have større rammer, når vi i år igen skal tale om at skabe additiv impact og især det bæredygtige potentiale ved teknologien, tilføjer han.

Når 3D-printerne tændes onsdag den 7. september 2022 til årets AM Summit, bliver det derfor hos TAP1 i København, hvor der er plads til endnu flere udstillere, som kan vise den nyeste udvikling og de seneste trends inden for AM-teknologien.

I 2022 kan Dansk AM Hub blandt andet byde velkommen til Connie Hedegaard samt byde på indlæg fra Boeing og give inspiration i 3D bioprint. Og for at få plads til endnu mere inspiration vil programmet også byde på flere breakout sessions end tidligere år, hvor paneldebatter adresserer teknologiens udvikling inden for temaer som byggeri og sundhed samt mulighederne i produktion med bæredygtige materialer og endda kønsdiversitet i industrien.

Konferencen er for alle, der interesserer sig for AM-teknologiens udvikling og indflydelse, og som ønsker at blive klogere, inspireret og netværke.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095