Vestas henter irsk ordre
Vindmølleproducenten skal levere vindmøller med en samlet kapacitet på 24 MW til Lisheen-vindmølleparken i Irland.
Møllerne er en udvidelse af vindmølleparken som i dag består af 18 V90-2.0 MW vindmøller, som blev bygget i 2009. De nye Vestas-møller skal leveres i første kvartal 2013.
Køberen er forsyningsselskabet Bord Gáis, et af Irlands førende energiudbydere.
Klaus Steen Mortensen, president for Vestas Northern Europe, giver i en pressemeddelelse udtryk for glæde over at være del af anden fase af Lisheen vindmøllepark-projektet. Han betegner det ligeledes som en stor mulighed for at styrke Vestas' tilstedeværelse i Irland.