Kæmpeordre til Siemens Gamesa
Vindmølleproducenten Siemens Gamesa skal levere 882 MW til Moray West-havmølleparken, der skal installeres i Nordsøen ud for Scotland.
Ordren består af 60 SG 14-222 DD-vindmøller, og møllerne leveres i en opgraderet version på 14,7 MW.
De 108 meter lange vinger skal produceres på Siemens Gamesas fabrik i den engelske by Hull.
- Siemens Gamesa har foretaget den største investering i den britiske offshore vind-leverandørkæde med vores fabrik i Hull som den centrale. Vi er stolte over at levere alle 180 108 meter lange vinger til Moray West fra den udvidede fabrik. Som vi offentliggjorde i 2021, bliver den snart fordoblet i størrelse, sammenlignet med da den åbnede, siger Marc Becker, CEO for Siemens Gamesas Offshore-division.
Det bliver det første projekt, hvor Siemens Gamesas største mølle, SG 14-222 DD, vil indgå i serieinstallation. Møllen blev lanceret i 2020, og den første prototype blev installeret i Østerild i 2021.
De første møller i Moray West skal efter planen installeres i 2024.