23948sdkhjf

Nyt om navne: Barsmark A/S styrker sin grønne profil med miljøekspert

Som Sustainability Project Manager ved Barsmark i Nørresundby får Romain Sacchi til opgave at videreudvikle Barsmarks grønne profil i Danmark og globalt.
Romain har en kandidatgrad i Miljø Teknologi fra Aalborg Universitet og har med sin opvækst i Frankrig, uddannelse ved Haute Ecole de Commerce de Liège i Belgien og praktikophold i London et bredt internationalt kendskab, der passer godt overens med Barsmarks internationale profil, hvor man i dag har kunder i hele Norden, Tyskland, England, USA og Mellemøsten. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Romain Sacchi er ekspert i at måle og reducere virksomheders miljøbelastning, og hos Barsmark vil Romain have ansvaret for at dokumentere og løbende teste Barsmarks produkter i henhold til en optimal bæredygtig udnyttelse, så Barsmarks kunder nemt og hurtigt kan se, hvordan Barsmarks grønne byggematerialer kan minimere en konstruktions samlede miljøbelastning i forhold til traditionelle byggematerialer. Herudover får Romain også til opgave at videreudvikle virksomhedens overordnede grønne politik og iværksætte nye tiltag, der sikrer, at Barsmark fortsat er blandt de førende virksomheder inden for byggebranchen på miljøområdet, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

- Med ansættelsen af Romain understreger Barsmark den førende profil på markedet for bæredygtigt byggeri. Romain er et stort plus for vores virksomhed, og vi glæder os til et gunstigt samarbejde, siger Paul-Erik Andersen, administrerende direktør i Barsmark.

I 2012 blev Barsmark medlem af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094