23948sdkhjf

Grundfos-boss: Man skal ikke altid spare sig ud af problemerne

Torsdag kunne Grundfos præsentere regnskabstal for første halvår, og de viste et dramatisk fald i overskuddet efter skat fra 1,5 milliarder kroner i første halvår 2021 til 0,4 milliarder kroner.

En stor del kan tilskrives Grundfos’ exit fra Rusland, der har betyder nedskrivninger på 851 millioner kroner, men også derudover er indtjeningen under pres. Koncernens ebit-margin er faldet fra 14,3 til 10,7 procent. Det skriver Børsen.

Koncernchef Poul Due Jensen forklarer at Grundfos også er hårdt presset af øgede udgifter til materialer og transport, men indtjeningen ligger inden for det acceptable, som er en ebit-margin på 10 procent årligt frem mod 2025.

Det øgede pres på indtjeningen får dog ikke Grundfos til at spænde livremmen ind. Tværtimod er det planen at investere i yderligere vækst. Alene det seneste år er der ansat cirka 500 medarbejdere, og Poul Due Jensen er klar til at investere yderligere, selv om verden er usikker.

- Så skulle der være et år, hvor ebit-marginen falder under de 10 procent af gode forklaringer, så lever vi med det. Det er ikke noget, der bliver til en vane. Man skal altid tilpasse sig markedsmekanismer, og det er vigtigt, at et firma som Grundfos agerer ansvarligt. Men man skal ikke altid spare sig ud af bekymringerne, siger han til Børsen.

Originalartikel: https://borsen.dk/nyheder/virksomheder/prishop-presser-grundfos-det-har-ramt-os-rigtig-haardt?b_source=seneste-nyt&b_medium=row_1&b_campaign=list_25

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11