23948sdkhjf

Vestas viste større underskud end ventet

Vindmøllekoncernen Vestas med hovedsæde i Randers kom ud af første halvår med et større underskud end ventet.
Driftsunderskuddet blev på 39 millioner euro, hvilket svarer til 290 millioner kroner. Til sammenligning kunne Vestas i halvårsregnskabet sidste år notere et overskud på 9 millioner euro (60,5 millioner kroner), skriver DR Nyheder Online.

Koncernens nettoomsætning var i første halvår 874 millioner euro (6,5 milliarder kroner) mod 659 millioner euro (4,9 milliarder kroner) i første halvår 2003. Stigningen skyldes først og fremmest fusionen med vindmøllefabrikken NEG Micon. Men Vestas har også haft fremgang på nogle nye vækstmarkeder.

Ledelsen venter en bedring i andet halvår, og for hele 2004 ventes en omsætning på 2,6 milliarder euro (19,5 milliarder kroner), skriver DR Nyheder Online.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.681