23948sdkhjf

Kobots er konkurs

Så gik den ikke længere.

Virksomheden Kobots, der står bag den stemmestyrede byggerobot Amigo, er taget under konkursbehandling, fremgår det af et konkursdekret fra Skifteretten.

Efter et stort underskud i 2021 og generelt skrantende økonomi blev Kobots i september i fjor taget under rekonstruktion.

Senere valgte man at fyre direktør og grundlægger Peter Hartvigsen, men det lød fra folkene bag Kobots, at man ville fortsætte ufortrødent under rekonstruktionen.

Det gik altså ikke, for 27. december blev der indsendt konkursbegæring, lyder det i konkursdekretet. 

Mange investeringer - intet overskud

Kobots har siden grundlæggelsen i 2018 høstet stor hæder for deres stemmestyrede byggerobot, der kan skære gipsplader.

Det har blandt andet fået dem til at modtage både EU-midler, mens de gennem investeringsrunder ad flere omgange har modtaget store investeringer.

Det har dog haltet med indtjeningen i virksomheden, der ikke på noget tidspunkt har lykkedes med at levere et overskud. I seneste offentlige regnskab fra 2021 lød underskuddet på bundlinjen på 6,9 millioner kroner.

Eventuelle kreditorer opfordres til at anmelde eventuelle krav senest fire uger efter 29. december.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11