23948sdkhjf

Stålkommentar: Langsom ordreindgang hos værkerne

Stigende nikkel-priser skaber dog berettiget håb om en øget efterspørgsel på stål, mener Damstahl.
Efterspørgsel: Efterspørgslen fra grossister og slutbrugere forblev forholdsvis lav efter en stærk start i 2012. Problemerne i eurozonen har de seneste måneder hæmmet aktiviteten hos slutbrugerne, mens grossisterne fastholdt deres tøven mod at afgive ordrer, mens nikkel-priserne faldt frem til midten af august.

Siden da er nikkel-priserne steget betydeligt og nåede ved udgangen af september et niveau omkring 18.000 dollars/t. Denne udvikling giver – hvis den fortsætter – berettiget håb for, at grossisterne snart vil opgive deres tilbageholdenhed og begynde at genopbygge deres relativt tomme lagre.

Der er dog ingen tvivl om, at de europæiske distributører belært af dårlige erfaringer undlader nogen form for spekulationsopkøb – lagerniveauerne vil helt sikkert ikke nå tilbage på niveauet fra før-2008/2009. Mange virksomheder har også begrænsede muligheder for at finansiere en lageropbygning, da de lige nu ikke er i bedste økonomiske form.

Slutbrugersegmenter: Det forventes, at nogle slutbrugersegmenter i tredje kvartal 2012 og fjerde kvartal 2012 fortsat vil befinde sig under sidste års niveau.

Aktivitetsniveauet i bilindustrien og andre former for transport (inkl. skibsbyggeri, lastbiler og togudstyr) samt husholdningsartikler vil fortsat være dæmpet i resten af 2012. Aktiviteten i procesindustrien er noget bedre end tidligere ventet på grund af en stærk ordrebeholdning – tyndere ordrebøger kunne dog føre til en svag start i 2013. Slutforbrug af rustfri stål inden for byggeri/konstruktion og varige forbrugsgoder vil forblive mere eller mindre stabilt i forhold til 2011.

Værkerne: De europæiske værker vil fortsat skære i omkostningerne – de er alle tvunget til at reagere på de seneste måneders ringe ordreindgang og den ikke tilfredsstillende langsigtede vækst på det mættede europæiske marked.

Inoxum har introduceret en (midlertidigt) reduktion af arbejdstiden, mens andre (Schmolz+Bickenbach, Outokumpu) vil skære i udgifterne ved at reducere bemandingen.

På langt sigt vil det aktuelle system for legeringstillæg være et emne for debat. Værkerne konstaterer fortsat en spekulativ adfærd hos nogle købere – de overvejer at ændre modellen for legeringstillægget til minimering af denne attitude og synkronisering af udbud og efterspørgsel.

Kina: Efterspørgslen efter rustfri stål er de seneste måneder aftaget, ligesom eksporten af færdigprodukter til Europa også faldt. De kinesiske rustfri stålværker måtte i andet kvartal 2012 og tredje kvartal 2012 reducere forsyningerne til Europa. Alt tyder dog på, at Europa også på mellemlang sigt vil være et vigtigt mål for kinesiske leverancer.

Kilde: Damstahl - http://www.damstahl.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094