Nyt om navne: Bott-Danmark øger salgsstyrken
Bott-Danmark i Middelfart har pr. 15. oktober 2012 ansat Morten Sonnich som key account manager inden for bilindretning.
Bott-Danmark, som sælger indretninger til værksteder og servicebiler, vil hermed være endnu mere synlig på markedet og styrke sin position som en vigtig spiller på området for indretningsløsninger.
Med ansættelsen af Morten Sonnich vil Bott endnu bedre kunne rådgive kunderne og yde en god service inden for bilindretning overalt i landet.