23948sdkhjf

Det sker: Fokus på nye forretninger i offshorebranchen

Den 25. oktober sætter seminaret Offshore Decommissioning i Frederikshavn fokus på de nye forretningsmuligheder inden for servicering og ophugning i offshorebranchen.
Det giver store muligheder for de danske leverandørvirksomheder, som kan blive klogere på dette potentielle kæmpemarked ved seminaret ”Offshore Decommissioning” i Kattegat Siloen i Frederikshavn, som omhandler ophugning af platforme og de helt nye forretninger med renovering af produkter og udstyr til brug blandt andet inden for reservedelssalg og leverancer til livstidsforlængende projekter. Hovedarrangøren er Danish Marine & Offshore Group sammen med deres britiske samarbejdspartner og ekspert på området Decom North Sea.

Mogens Koch, direktør for Danish Marine & Offshore Group, siger:

- Olieselskaberne forlanger, at ophugning af platforme sker på en miljømæssig korrekt, ansvarsfuld og sikker måde. Det kræver kompetente servicevirksomheder, og det er vi leveringsdygtige i her i Danmark. Tager danske virksomheder teten, kan vi blive meget interessante, når de kommende decommissioning projekter skal påbegyndes.

Frederikshavn Havn og Marcod (Maritimt Center for Optimering og Drift) er medarrangører på seminaret. Miljø og genvinding er allerede et af fire prioriterede fokusområder i Frederikshavn Havn, der med den planlagte havneudvidelse får endnu bedre rammer for at udvikle dette område. Det var derfor naturligt at lægge seminaret i Frederikshavn. Mikkel Seedorff Sørensen, havnedirektør Frederikshavn Havn udtaler:

- Området er en strategisk satsning for Frederikshavn Havn, og vi tror på, at der er en potentiel milliardforretning i ophugning og fornyelse af produkter og udstyr. Det er allerede et prioriteret og vigtigt forretningsområde inden for det maritime, og vi forventer, at det kan blive meget større i fremtiden med udvidelsen af Frederikshavn Havn og dermed muligheden for flere offshoreopgaver.

Kompetente foredragsholdere vil fortælle om lovgivning og teknologier inden for decommissioning. Der vil være indlæg fra erfarne aktører fra Storbritannien og Danmark inden for ophugning samt orientering fra olie- og gasselskaber, som fortæller om deres planer og behov, nu og i fremtiden. Foredragsholderne er fra: Frederikshavn Havn, Roxburgh Environment Ltd. (UK), Marcod og Maritime Network, Decom North Sea (UK), Maersk Oil, CNR International Ltd. (UK), Centrica (UK), Wood Group PSN (UK), Genesis GmbH (UK), Danbor Ltd. (UK) og Jatob Aps.

Interessen for arrangementet har været overvældende, idet mange virksomheder ser de nye muligheder. Allerede få dage efter annonceringen var halvdelen af deltagerpladserne booket, og Danish Marine & Off-shore Group forventer at kunne melde fuldt hus inden for en uge.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078