Siemens skal bygge vindmøllepark i Tyrkiet
Siemens Wind Power har modtaget endnu en vindmølleordre fra Tyrkiet – denne gang på 50,6 MW.
Hver vindmølle har en kapacitet på 2,3 MW og en rotordiameter på 108 meter. Den installerede effekt på 50,6 MW er nok til at forsyne omkring 43.000 hjem med elektricitet.
- Det tyrkiske vindenergimarked er attraktivt for Siemens, og vi forventer yderligere vækst i fremtiden. Det er vores fjerde vindmølleordre fra Tyrkiet, og det viser, at vi ikke blot klarer os godt i offshore-sektoren, men at vi også har succes med vindkraft på land, siger Felix Ferlemann, CEO for Wind Power divisionen i Siemens Energy.
- Tyrkiet oplever høje vækstrater i økonomien og befolkningstilvæksten. For at dække landets stigende behov for elektricitet og forbedre forsyningssikkerheden sætter landet mere og mere sin lid til vedvarende energi og i særdeleshed til vindenergi, fortsætter han.