23948sdkhjf

Nordjysk plastvirksomhed sælger 51 procent til sjællandsk firma

Acoplastic Holding, som gennem sit datterselskab Acoplastic A/S i Espergærde leverer avancerede løsninger i PTFE (også kendt som teflon) og andre high-tech plastmaterialer, udvider nu med investeringen i sprøjtestøbningsvirksomheden Kirk Plast Complete.

Kirk Plast Complete i Thisted designer løsninger, udvikler prototyper, fremstiller værktøjer og producerer sprøjtestøbte emner til blandt andet medicinalindustrien, tekniske artikler, landbrugsudstyr samt forsvars- og maritime komponenter.

Virksomheden har eget højteknologisk bearbejdningscenter og her fremstilles støbeværktøjer til brug i Kirk Plast Completes eget moderformsystem, som er udviklet gennem mange år. Der tilbydes også fremstilling af komplette formværktøjer, hvor der er fokus på overfladekvalitet og komplekse resultater i forenklede løsninger.

- Vi er meget glade for, at Kirk Plast Complete A/S har valgt at indgå i Acoplastic-gruppen, siger Morten Andreasen, der er CEO i Acoplastic Holding, i en pressemeddelelse.

- Virksomhedens ekspertise indenfor sprøjtestøbning vil give os et bredere felt af løsninger til vores mange kunder og samtidig styrke vores vækststrategi, fortsætter han.

I Thisted hos Kirk Plast Complete hilser man de nye ejere velkommen.

- Vi ser frem til at blive en del af Acoplastic-gruppen og de fordele, der ligger i at være en del af en større gruppe, siger Jesper Kirk Krog, administrerende direktør og grundlægger af Kirk Plast Complete.

- Sammen vil vi kunne tilbyde vores kunder nye løsninger og fortsætte vores gode udvikling, siger han.

Acoplastic Holding overtager 51 procent af aktierne i den nordjyske virksomhed.

Se nøgletal for:
Læs mere om: plast
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.759