23948sdkhjf

Svenskere køber østjysk underleverandør

Industrikonglomeratet Novedo Holding har overtaget Lystrup-virksomheden Stantræk. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

Stantræk er specialiseret i pladebearbejdning, og tilbyder desuden sourcing af emner i plast og metal. I 2022 omsatte virksomheden for cirka 150 millioner kroner.

Virksomheden, der har 70 medarbejdere, blev grundlagt i 1967 og ejes i dag af administrerende direktør Morten Petri Lauritzen og COO Henrik Miltz, som fortsat vil være en del af virksomheden efter salget til Novedo, ligesom de bliver aktionærer i Novedo.

- Det er med stor glæde, at vi bliver en del af Novedo i dag. Fordelene ved at være en del af en højt specialiseret gruppe giver os det bedste af begge verdener; vi kan fortsat drive vores virksomhed uafhængigt, mens vi udnytter gruppens samlede ekspertise, erfaring og ressourcer til yderligere at accelerere vores udvidelse og profitabilitet. Fra den første kontakt har der været god kemi mellem begge parter, og både Henrik og jeg ser frem til at blive en del af en større nordisk forretningsstruktur med nye og spændende perspektiver, siger Morten Petri Lauritzen.

Novedo Holding er specialiseret i opkøb af virksomheder inden for de tre segmenter industri, infrastruktur samt installation og service. I Danmark ejer den svenske koncern i forvejen Nordkabel. Stantræk er Novedos tredje opkøb i industrisegmentet.

- Vi er glade for, at Stantræk, ledet af CEO Morten Petri Lauritsen og COO Henrik Miltz, vil være en del af Novedo. Med sin lange og solide instrielle erfaring, høje tekniske kompetence og stærke markedsposition vil Stantræk blive en vigtig byggesten i vores arbejde med forsat at ekspandere vores forretningssegment Industry, siger Per-Johan Dahlgren, president og CEO hos Novedo.

Salget ventes at blive gennemført i løbet af første kvartal.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079